Tilgange og metoder i det tværprofessionelle/tværsektorielle samarbejde

Vil du være med til at løfte det tværgående samarbejde om borgeren? Og vil du blive bedre til at gennemskue udfordringer og opnå metoder og redskaber til at løse dem? Så skal du tage dette forløb, hvor du opnår kompetencer til at udvikle og koordinere samarbejdet på tværs af faggrupper.

Format

Diplom

Sted

Aarhus

Pris fra

14.000 kr

Startdato

12. jan. 2026

ECTS

10

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Det kan være svært for mange borgere at overskue indsatserne i deres egen sag i det offentlige system – og det kan være lige så udfordrende for dig som fagprofessionel at skabe overblik og sammenhæng i det tværgående samarbejde om borgeren.

Netop kompetencerne til at stå stærkt i samarbejde og koordinering på tværs af faggrupper og systemer, styrker du på dette forløb.

Centralt for forløbet er, at du undervises sammen med andre studerende på tværs af beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet - fx socialrådgivere, socialsygeplejersker eller socialpædagoger. Således lærer du og udvikler tværprofessionelle kompetencer sammen med andre fagprofessionelle, du møder i din daglige praksis i det offentlige system.

Når du har gennemført forløbet, har du en dybere forståelse af kompleksiteten, og nye kompetencer til håndtering af, det tværgående samarbejde. Med forløbet får du styrket din faglige integritet og bliver kompetent til at se nye muligheder og byde ind med løsninger, som både skaber bedre sammenhæng i borgernes forløb og fremmer det tværfaglige samarbejde. 

Du opnår færdigheder og kompetencer til at:

  • Etablere og udvikle tværgående samarbejde 
  • Koordinere og skabe sammenhæng mellem mål og indsats i borger- og familieforløb 
  • Lede møder med borgere, familier og samarbejdspartnere 
  • Forstå og varetage forskellige roller i det helhedsorienterede og tværprofessionelle samarbejde 
  • Få indsigt i teknologiens udfordringer og muligheder i det tværgående samarbejde 
  • Udvikle dine individuelle tværprofessionelle kompetencer 

Gevinsten for din organisation

Når du styrker dine kompetencer i at skabe sammenhængende og tværgående borgerforløb, får din organisation et stærkere fundament for at arbejde helhedsorienteret og effektivt. Du bliver bedre til at koordinere på tværs af fagområder, sikre fælles retning i borgerforløbene samt at koordinere samarbejdet både internt og eksternt. Det styrker samarbejdskulturen, løfter kvaliteten i opgaveløsningen og skaber større sammenhæng for borgerne.  

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

14.000 kr.

Dato

12. jan. 2026 - 19. jun. 2026

Ansøgningsfrist

14. nov. 2025

Ledighed

Ledige pladser

Mere information

  • På forløbet kommer du til at arbejde med forskellige perspektiver, analyser, teorier og metoder inden for tværprofessionelt samarbejde, som bygger ovenpå dine erfaringer fra praksis. 

    Du får indsigt i og arbejder med: 

    • Borgerinddragelse som grundlæggende tilgang i det tværprofessionelle samarbejde
    • Metoder og redskaber til at planlægge og koordinere indsatsen sammen med borgere, forældre, barn eller ung.
    • At analysere, vurdere og udvikle de organisatoriske rammer for dit tværgående samarbejde.
    • Tilrettelæggelse og udvikling af samarbejdet mellem de forskellige velfærdsområder.
    • Håndteringen af rollen som koordinator, sagsansvarlig og mødeleder i forskellige arbejdssituationer.
  • Du vil opleve, at undervisningen er tilrettelagt som et samspil mellem teoretiske oplæg, dialog og refleksion, hvor du aktivt får mulighed for at inddrage eksempler fra din hverdag.

    Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i aktionslæring, hvor læring gennem afprøvninger i praksis er i fokus. Undervisningen er tilrettelagt anvendelsesorienteret, som understøtter din mulighed for at tilegne dig nye handlekompetencer i tilrettelæggelsen og udviklingen af dine samarbejdsopgaver. 

  • Du afslutter med at udarbejde en mindre skriftlig opgave og gå til en mundtlig eksamen.

  • Forløbet er relevant for dig, der arbejder indenfor social-, beskæftigelses-, psykiatri- eller sundhedsområdet, kriminalforsorgen, rusmiddelbehandling eller lignende, og som gerne vil udvikle dine kompetencer inden for koordinering og samarbejde på tværs af professioner og organisationer. 

  • For at blive optaget direkte på diplomforløbet skal du have gennemført en af følgende uddannelser:

    • Professionsbacheloruddannelse 
    • Erhvervsakademiuddannelse 
    • Akademiuddannelse 
    • Diplomuddannelse 
    • Bacheloruddannelse 
    • Kandidatuddannelse 
    • Eller anden relevant uddannelse minimum på niveau med en kort, videregående uddannelse. 

    Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.

    Hvis ikke du opfylder adgangskravene, kan du få lavet en realkompetencevurdering for evt. at blive optaget på forløbet. Det er gratis at få lavet vurderingen.

    Se mere her: Realkompetencevurdering

  • Få overblik over dine muligheder for økonomisk tilskud og støtte, når du tager diplomforløb og -efteruddannelser hos VIA University College.

    Mulighederne er mange, og de afhænger bl.a. af din uddannelsesbaggrund, din overenskomst og dit medlemskab af fagforeninger. Reglerne og midlerne varierer en del. Vi henviser derfor til, at du kontakter de enkelte organisationer for korrekt besvarelse af spørgsmål samt oplysninger om specifikke kriterier og betingelser.

    Se mere her: Tilskud til efteruddannelse​

  • Du kan tage ”Tilgange og metoder i det tværprofessionelle/tværsektorielle samarbejde” som et enkeltstående diplomforløb. 

    Du kan også tage det som del af en hel diplomuddannelse fx Den sociale diplomuddannelse og Diplom i beskæftigelse.  

    En diplomuddannelse er en videregående uddannelse, du kan tage sideløbende med, at du arbejder. Niveauet er på linje med en bacheloruddannelse. Det tager typisk 2-4 år at gennemføre en hel diplomuddannelse, alt afhængigt af dine personlige ønsker og ambitioner.  

    Se mere her: Diplomuddannelser

Kontakt

hebn
marb