Bliv klogere på friluftslivets grundlæggende værdier, og hvordan du kan sætte naturen i spil i dit arbejde. Når du arbejder med friluftslivet, skal du ikke bare kunne de tekniske færdigheder, du har også brug for viden om alt det, der ligger omkring friluftslivet.
Gennem forløbet dykker vi ned i den danske friluftstradition, håndværk i friluftsliv, natursyn og bæredygtighed. Du får også viden om naturforvaltning og friluftspolitik, så du kan lære andre at begå sig i naturen på forsvarlig vis. Og så lærer du at bruge al din viden i praksis – så du kan planlægge og lede friluftsaktiviteter og blive en endnu skarpere formidler af friluftslivet.
Du lærer konkret at:
- Gennemføre friluftsaktiviteter med forskellige målgrupper og i forskellige danske naturområder
- Organisere og gennemføre forløb i friluftsliv med afsæt i friluftstraditioner og natursyn
- Udvikle dig selv og dit arbejde med friluftsvejledning med afsæt i dansk friluftslivs traditioner
Gevinsten for din arbejdsplads
På forløbet får du ikke kun nye færdigheder. Vi har hele tiden fokus på, at du skal kunne omsætte din nye viden i dit arbejdsliv – og derfor arbejder du løbende med din egen logbog og portfolio, hvor du sætter ord på, hvordan du kan bruge dine kompetencer i dit arbejde.
Det betyder også, at din arbejdsplads får en medarbejder retur, som har dugfriske erfaringer med at formidle og gennemføre friluftsaktiviteter på naturens præmisser.