Koordinering af komplekse forløb med diabetes

Flere mennesker lever med diabetes, og behandlingsforløbene bliver stadig mere komplekse. På forløbet får du viden og redskaber til at skabe overblik og koordinere komplekse forløb på tværs af professioner og sektorer – med blik for sammenhæng i borgerens samlede forløb.

Format

Diplom

Sted

Aarhus

Pris

16.100 kr

Startdato

25. jan. 2027

ECTS

10

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Arbejder du med borgere med diabetes? Så ved du, at sygdommen griber ind i mange aspekter af livet – fra medicin og motion til fodpleje og risiko for følgesygdomme. Det stiller særlige krav til dig som sundhedsprofessionel: Du skal kunne tænke helhedsorienteret, skabe overblik og koordinere forløb, så borgeren får den rette støtte i både forebyggelse, behandling og vejledning. På forløbet tager vi udgangspunkt i borgerens samlede livs- og sygdomssituation med særligt fokus på sammenhæng og grænseflader.

Du får viden og redskaber til at skabe overblik, begrunde faglige beslutninger og få forskellige indsatser til at hænge sammen i borgerens forløb.

Når du har gennemført forløbet, kan du:

  • Understøtte sammenhæng i komplekse forløb på tværs af sektorer og professioner og koordinere de forskellige indsatser omkring borgeren.
  • Forstå og navigere i den kompleksitet, der er forbundet med koordinering på forskellige niveauer i sundhedsvæsenet.
  • Få overblik over relevante rammer og regler for koordinering af forløb.
  • Vurdere og begrunde faglige beslutninger, når flere behov, fagligheder og indsatser skal tænkes sammen.

 

Gevinsten for din organisation
Når du kan koordinere komplekse diabetesforløb, er du med til at skabe større sammenhæng på tværs af sektorer og professioner. Det giver arbejdspladsen et fælles fagligt grundlag for at koordinere indsatser, skabe overblik og følge op på borgere med komplekse behov. Din viden om rammer og regler og dine kompetencer til at vurdere og begrunde faglige beslutninger understøtter det tværprofessionelle samarbejde, patientsikkerheden og en mere sammenhængende opfølgning på borgerens forløb.

Mere information

  • Der er mange ting, der kan spænde ben for et godt og gnidningsfrit forløb med diabetes. Udover forskellige sundhedsudfordringer er der også regler, rammer og organisatoriske barrierer, som kan gøre koordineringen af forløbet kompleks.

    På forløbet kommer vi blandt andet til at arbejde med:

    • Forløbskoordinering og tværprofessionelt samarbejde.Teori og metoder til koordinering af indsatser med fokus på borgerens livssituation og nærmiljø.
    • Lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer, der sikrer effektiv koordinering på tværs af sektorer og professioner.
    • Komorbiditet og multimorbiditet hos mennesker med diabetes.

     

    Du skal være opmærksom på, at forløbet hedder ”Koordinering af komplekse forløb” i studieordningen. Det er derfor også dette, der kommer til at fremgå på dit modulbevis – og altså ikke ”Koordinering af komplekse forløb med diabetes”. Det har ingen betydning for dit udbytte eller gennemførsel af forløbet. 

  • Undervisningen tager afsæt i borgerens samlende sygdomssituation, hvor vi løbende inddrager konkrete eksempler fra din hverdag for at gøre teorien praksisnær og direkte anvendelig i dine arbejdsopgaver.

    Ud over undervisning er der både selvstændig studieaktivitet og en opfordring til studiebesøg hos en samarbejdspartner.

    Forløbet kan tages selvstændigt eller som en del af uddannelsen i diabetessygepleje eller den sundhedsfaglige diplomuddannelse.

    Som studerende vurderes din arbejdsindsats generelt til 27 timer per ECTS-point. Det indebærer en forventet studieindsats på omkring 270 timer for et diplomforløb på 10 ECTS og 135 timer på et 5 ECTS-forløb. Timerne medregner alle forløbets aktiviteter, herunder forberedelse, undervisning, studieaktiviteter, afprøvning i egen praksis, vejledning og eksamen på modulet.

  • Forløbet afsluttes med en online mundtlig prøve kombineret med et skriftligt oplæg og bedømmes bestået/ikke bestået.

  • Forløbet er for dig, der arbejder med koordinering og opfølgning af komplekse forløb, uanset om du arbejder lidt eller meget med mennesker med diabetes. Det gælder både, hvis du arbejder i primær- eller sekundærsektoren som sygeplejerske, social- og sundhedsmedarbejder, diætist, fysioterapeut, ergoterapeut eller med en anden sundhedsfaglig baggrund. 

  • For at blive optaget direkte på diplomforløbet skal du have gennemført en af følgende uddannelser:

    • Professionsbacheloruddannelse 
    • Erhvervsakademiuddannelse 
    • Akademiuddannelse 
    • Diplomuddannelse 
    • Bacheloruddannelse 
    • Kandidatuddannelse 
    • Eller anden relevant uddannelse minimum på niveau med en kort, videregående uddannelse. 

    Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.

    Hvis ikke du opfylder adgangskravene, kan du få lavet en realkompetencevurdering for evt. at blive optaget på forløbet. Det er gratis at få lavet vurderingen.

    Se mere her: Realkompetencevurdering

  • I mange tilfælde kan du søge om økonomisk støtte, når du tager efteruddannelse i VIA University College. Støtten kan fx dække deltagergebyr, transport, bøger med mere.

    • Du kan i perioden 2024-2028 søge om tilskud fra Social- og Boligstyrelsen til udvalgte efteruddannelser på det specialiserede socialområde. Tjek mulighederne for tilskud fra Social- og Boligstyrelsen.
    • En anden måde at søge tilskud er gennem en kompetencefond, som ofte er knyttet op på din overenskomst. Læs om dine muligheder for tilskud fra en kompetencefond.
    • Er du faglært, ufaglært eller har en professionsbachelor som dit højeste uddannelsesniveau, kan du hvert kalenderår søge op til 10.000 kr. hos Omstillingsfonden. Se om du opfylder betingelserne for at søge tilskud fra Omstillingsfonden.

    Få overblik over alle dine muligheder for økonomisk tilskud og støtte: Tilskud til efteruddannelse.

  • Forløbet kan tages selvstændigt eller som en del af uddannelsen i diabetessygepleje, der er udviklet i samarbejde med Steno Diabetescenter. Uddannelsen består af fire diplomforløb, der tilsammen giver dig konkrete redskaber til at til at møde borgere med diabetes på en fagligt kvalificeret og empatisk måde. 

    Forløbet kan også tages som en del af den sundhedsfaglige diplomuddannelse. 

  • Dette forløb er en del af studieordningen for den sundhedsfaglige diplomuddannelse.

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

16.100 kr.

Dato

25. jan. 2027 - 11. jun. 2027

Ansøgningsfrist

12. nov. 2026

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

hved
lchr