Organisering af fritidspædagogiske aktiviteter

Hvordan sikrer du en god balance mellem frie og voksenstyrede aktiviteter i din SFO eller dit klub-tilbud? Få redskaber til at planlægge og organisere fritidspædagogiske aktiviteter, hvor frihed, medbestemmelse og pædagogiske intentioner går hånd i hånd. 

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Fritidspædagogiske aktiviteter kan åbne nye veje ind i fællesskabet, give børn og unge mulighed for at udforske interesser og skabe erfaringer med at mestre noget sammen med andre. Det kræver, at aktiviteterne tager udgangspunkt i den konkrete børne- eller ungegruppe og giver reel plads til medbestemmelse. 

På forløbet udvikler du din forståelse for aktivitetsbaseret fritidspædagogik som en central vej til børns og unges deltagelse og udvikling i fællesskaber. Du lærer at analysere målgrupper i dit fritidspædagogiske tilbud og inddrage børns og unges perspektiver aktivt. 

Kort sagt får du masser af viden og inspiration, så du kan arbejde reflekteret og professionelt med udvikling og gennemførelse af fritidspædagogiske aktiviteter, der er meningsfulde og engagerende for børnene og de unge.

Du lærer konkret at:

  • Vurdere, hvornår du skal sætte en aktivitet i gang, hvornår du skal justere den, og hvornår du skal give plads til børnene og de unges egne initiativer.
  • Planlægge og afprøve aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes og de unges interesser og skaber forskellige måder at deltage på.
  • Inddrage børnene og de unge i idéudvikling, valg, gennemførelse og evaluering af aktiviteter.

Gevinsten for din arbejdsplads

Når du har gennemført forløbet, har du vigtig indsigt i, hvordan fritidspædagogiske aktiviteter kan organiseres, så de styrker deltagelse, trivsel og udvikling hos børn og unge. Du kan omsætte denne indsigt i konkrete aktiviteter, der balancerer frihed, medbestemmelse og fritidspædagogisk intention. Din arbejdsplads får dermed en medarbejder, der kan kvalificere det pædagogiske arbejde og skabe stærkere, mere inkluderende fællesskaber gennem fritidspædagogiske aktiviteter.

Mere information

  • Målet med forløbet er, at du får en øget forståelse for de helt særlige muligheder, der knytter sig til at arbejde med aktiviteter i de fritidspædagogiske rammer.

    Du kommer til at arbejde med:

    • Aktivitetsbaseret fritidspædagogik som en ramme for børns og unges deltagelse i fællesskaber
    • Analysere din egen gruppe af børn og unge og koble denne viden til planlægning af relevante aktiviteter
    • Inddragelse af børnenes og de unges perspektiver i udviklingen af fritidspædagogiske aktiviteter
    • Planlægning, gennemførelse, justering og evaluering af fritidspædagogiske aktiviteter i egen praksis.
    • Reflektere over og håndtere centrale dilemmaer mellem børnenes og de unges frie tid og planlagte fritidspædagogiske aktiviteter
  • Undervisningen veksler mellem oplæg, holddiskussion, refleksion, forelæsning og gruppearbejde. 

    Vi har stort fokus på, at du skal kunne omsætte viden fra forløbet direkte i dit arbejde. Derfor inddrager vi cases, små opgaver med afsæt i din hverdag og fælles drøftelser af forskelle og ligheder mellem de forskelligartede fritidspædagogiske miljøer, som du og dine medstuderende kommer fra.

  • Oplyses ved studiestart.

  • Forløbet er relevant for dig, der er pædagog i et fritidspædagogisk tilbud fx SFO, fritidsklub, ungdomsklub eller ungdomsskole.

    Forløbet er også for dig, der har andre former for særlige opgaver og ansvar omkring børn og unge i 6-18-årsalderen i fritidspædagogiske rammer. Du kan fx være boligsocial medarbejder, præst eller bibliotekar.

  • For at blive optaget direkte på diplomforløbet skal du have en af følgende uddannelser:  

    • Professionsbacheloruddannelse 
    • Erhvervsakademiuddannelse 
    • Akademiuddannelse 
    • Diplomuddannelse 
    • Bacheloruddannelse 
    • Kandidatuddannelse 
    • Eller anden relevant uddannelse minimum på niveau med en kort, videregående uddannelse.  

    Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse. 

    Hvis ikke du opfylder adgangskravene, kan du få lavet en realkompetencevurdering for evt. at blive optaget på forløbet. Det er gratis at få lavet vurderingen.

    Se mere her: Realkompetencevurdering 

  • I mange tilfælde kan du søge om økonomisk støtte, når du tager efteruddannelse i VIA University College. Støtten kan fx dække deltagergebyr, transport, bøger med mere.  

    • En måde at søge tilskud er gennem en kompetencefond, som ofte er knyttet op på din overenskomst. Læs om dine muligheder for tilskud fra en kompetencefond.
    • Er du faglært, ufaglært eller har en professionsbachelor som dit højeste uddannelsesniveau, kan du hvert kalenderår søge op til 10.000 kr. hos Omstillingsfonden. Se om du opfylder betingelserne for at søge tilskud fra Omstillingsfonden.  
  • Du kan tage forløbet ”Organisering af fritidspædagogiske aktiviteter” som et enkeltstående forløb. 

    Hvis du gerne vil tage en hel pædagogisk diplomuddannelse inden for fritidspædagogik, så skal du tage forløbet som en del af din uddannelse. 

    Læs mere om diplomuddannelsen i fritidspædagogik

Kontakt

cebu
anng