Med afgangsprojektet afslutter du din uddannelse og får dokumentation for, at du har gennemført en fuld diplomuddannelse.
Gennem forløbet arbejder du selvstændigt med en problemstilling, der er relevant for dig og dit arbejde med vejledning. Her trækker du på din samlede viden fra de forskellige forløb, du har gennemført og binder det hele sammen.
Du vil opnå færdigheder og kompetencer til at:
- Udvælge og anvende relevante teorier og metoder til at belyse en kompleks problemstilling inden for vejledning
- Indgå i faglige og tværfaglige samarbejder og formidle vejledingsfaglige problemstillinger
- Identificere dine behov for læring samt udvikle din viden og kompetencer gennem afgangsprojektet og tidligere gennemførte forløb
Med en fuld diplomuddannelse i bagagen udvikler du dig i rollen som vejleder. Du opnår kompetencer til at kvalificere vejledningsprocesser på din arbejdsplads og til at udvikle jeres vejledningspraksis.
Gevinsten for din arbejdsplads
Igennem afgangsprojektet arbejder du med en konkret problemstilling til gavn for både dig selv og din arbejdsplads. Men afgangsprojektet kan du være med til at udvikle jeres vejledningspraksis. Din arbejdsplads får en medarbejder retur, der har rygsækken fyldt med nyeste viden og metoder inden for vejledningsfeltet – og klar til at lære fra sig til kolleger.