Diplomuddannelsen ’Børnerådgiver: Inddragelse og samtaler med børn, unge og familier” er for dig, der arbejder med børn og unge i udsatte positioner.
Når du møder børn, unge og familier i udsatte og sårbare situationer, kræver det både indsigt og faglighed at forstå udsathed i et kontekstperspektiv, at få øje på ressourcerne og at handle professionelt.
Indsigt er omdrejningspunktet for Børnerådgiveruddannelsen, fordi den er afgørende, når du skal arbejde inddragende og føre meningsfulde – og nogle gange svære – samtaler med børn og unge.
Uddannelsen er sammensat af to diplomforløb:
- Børnerådgiver 1: Inddragelse af børn, unge og familier
- Børnerådgiver 2: Samtaler med børn, unge og familier.
Tilsammen giver de dig en solid faglig viden om arbejdet med børn, unge og familier i udsatte positioner.
Du bliver klædt på til at arbejde inddragende og faciliterende med børn, unge og deres familie samt andre betydningsfulde aktører i deres liv.
Du fordyber dig i teoretiske tilgange og konkrete metoder til professionelle samtaler, der tager udgangspunkt i barnets eller den unges perspektiv.
Du bliver bedre til:
- At forstå barnets, den unges og familiens udsathed – i dets kontekst
- At tage udgangspunkt i barnets eller den unges perspektiv og rettigheder
- At arbejde inddragende med børn, unge og deres familier
- At tilrettelægge og gennemføre komplekse samtaler med børn, unge og familier
- At facilitere inddragende netværksmøder med børn, unge og familier
- At udvikle din faglige praksis i inddragelse og samtaler med børn og unge i udsatte positioner
For din arbejdsplads betyder det, at du kan:
Når du deltager på Børnerådgiveruddannelsen, tager du konkrete kompetencer med tilbage til din arbejdsplads. Du bliver i stand til at arbejde mere målrettet og inddragende med børn, unge og familier, og du kan føre komplekse samtaler med større faglig sikkerhed. Du bliver bedre til at udvælge konkrete metodiske tilgange samt visuelle og praktiske redskaber, der understøtter, at barnets eller den unges stemme og perspektiv kommer til at stå centralt.