VIA Erhverv Analysen 2018

8 tendenser du skal holde øje med

• Tendens 1: First, fast, late or last

  Hvad er tendensen?

  Virksomhederne er optaget af, om de er first movers eller fast followers, og de fleste vælger bevidst den afventende strategi, så de kan se, hvordan andre forholder sig til fx digitalisering, big data og industri 4.0. 

  Eftertanke

  Der er både klare fordele og ulemper, hvad end du befinder dig blandt first movers eller fast followers. Det er der ikke ny viden i. Men vores samtaler med virksomhederne indikerer, at det opskruede tempo, den stigende kompleksitet og risiko for en pludselig disruption af markedet skal tages med i ligningen, når virksomhederne indtager deres position og gearer sig til fremtiden.
  
  Tempo, kompleksitet og uforudsigelighed betyder nemlig, at der i dag kun er et millisekunds forskel på at være first movers og fast followers. Og resten kan man vel ret beset kalde late movers?
  
  Det giver os en anelse uro i maven, for er den store gruppe virksomheder, der ser sig selv som fast followers, egentlig opmærksomme på, at man ikke partout er hurtig, bare fordi man følger efter? At man ikke er i anden bølge, blot fordi man ikke lå i første? Og at et mulehårs forskel i tid kan være fatalt i forhold til relevans, markedsandele, fremtidssikring og overlevelse?
  
  Måske er de største risici lige nu for mange virksomheder at forsøge at undgå risici – hvad end det handler om big data, digitalisering, industri 4.0, eller hvad der nu ellers kan ændre verden, som vi kender den.

• Tendens 2: Bæredygtig Business

  Hvad er tendensen?

  Bæredygtighed ligger højt i bevidstheden hos virksomhederne, og selv om økonomisk bæredygtighed fylder noget, kommer andre aspekter mere og mere i fokus: Menneskelig bæredygtighed, en bæredygtig klode og sporbarhed i produktionskæden. 

  Eftertanke

  Vi mangler stadig at knække koden til, hvordan det for alvor bliver noget, som virksomhederne kan tjene penge på. Hvis det altså er meningen, at bæredygtighed skal gå i plus? Skal bæredygtighed være en udgiftspost, eller må det i virkeligheden gerne koste lidt at redde verden?
  
  Spørgsmålet er, om tendensen bliver mere klar, når nutidens studerende kommer ud på arbejdspladserne som fuldgyldige medarbejdere. De unge prioriterer bæredygtighed højt og har via deres uddannelser en nuanceret forståelse af begrebet. Giver arbejdspladserne mon plads til ny viden og nye tanker?
  
  63 procent af de adspurgte virksomheder vurderer, at de er meget bæredygtige – men kun 48 procent tilkendegiver, at de kender FN’s verdensmål. Er det udtryk for, at FN er for langt væk? Er det de danske virksomheder, der forsømmer at hæve blikket og skue ud over egen matrikel for at blive klogere på, hvordan store tanker måske kan skabe små mirakler et eller andet sted i cradle-to-cradle-kredsløbet? Eller er det bare fordi, mange virksomheder har arbejdet med bæredygtighed længere tid end FN og derfor ikke har behov for verdensmålene som motivation?
  
  Sidst, men ikke mindst: Hvis bæredygtighed skal bevare sin værdi som markedsføringsredskab, skal der vel ske en eller anden form for fremdrift. Den samme historie kan jo ikke sælges igen og igen. Så er markedsføring i virkeligheden drivkraften, der i sidste ende redder verden?

• Tendens 3: Den ombejlede arbejdskraft

  Hvad er tendensen?

  Virksomheder på tværs af brancher oplever rekrutteringsproblemer i en grad, der udfordrer vækstmulighederne. Problemerne er størst i de virksomheder, der ligger langt fra større byer. I det hele taget spiller geografi en langt større rolle end tidligere. Selv om virksomhederne har skruet op for personalegoder og forsøger at gøre sig attraktive for medarbejderne, er det ikke nok, hvis adressen er forkert. 

  Eftertanke

  Når mange medarbejdere hverken vil flytte eller pendle, bliver frihedsgraden og fleksibiliteten i virksomhederne afgørende for, om de kan tiltrække kvalificeret og tilstrækkelig arbejdskraft. Og når tre ud af fire studerende allerede har startet, eller overvejer at starte egen virksomhed, er det en generation af frie fugle, der er på vej ud på arbejdsmarkedet.
  
  Hvis frihed, fleksibilitet og freelance er blevet det nye sort, er tiden mon så løbet fra arbejdsfællesskabet i virksomhederne og rundstykkekultur om fredagen? Når de studerende beskriver en attraktiv arbejdsplads, er det vigtigste for dem – udover geografien - gode kolleger. Herefter følger et godt arbejdsmiljø. Løn og karrieremuligheder fylder mindre, selv om der selvfølgelig er forskelle på tværs af brancher.
  
  Kunne virksomhederne mon bruge det som alternativt værktøj til at tiltrække og fastholde talenter fra de største byer, når nu geografien er svær at ændre på? Måske ved at Herning-virksomheden køber fem skriveborde på havnen i Aarhus og på den måde etablerer et mere fleksibelt arbejdsfællesskab, hvor medarbejdere med hjemadresse i Aarhus kan mødes og sammen arbejde ude-hjemme? Eller er virksomhederne nødt til at acceptere, at fremtiden tilhører freelanceren og den flydende arbejdsstyrke, hvis de vil have bemandet de tomme pladser?

• Tendens 4: Internationale Danmark

  Hvad er tendensen?

  Det globale mindset har sat sig fast, og langt størstedelen af virksomhederne forventer at blive mere internationale i årene fremover. Udenlandske medarbejdere på lønningslisten bliver reglen snarere end undtagelsen, og flertallet ser internationalt input som et stort plus for udviklingen i virksomheden. 

  Eftertanke

  Der er store spørgsmål på bordet, når den offentlige debat handler om Danmark og udlandet. Kan en virksomhed blive for international? Kan den blive for dansk? Risikerer det ene eller det andet at koste på bundlinjen både økonomisk og kulturelt i den sidste ende?
  
  I en kompleks verden er der ingen entydige svar. Men det er et faktum, at det globale og det lokale smelter mere sammen end nogensinde til én stor international verden. Spørgsmålet er, om det i virkeligheden er op til den enkelte virksomhed at bestemme over grænserne.
  
  Der er talrige eksempler på, at virksomheder og vilkår udenfor Danmark tvinger os til at lukke op for både nye metoder, nye produkter og nye måder at se tingene på. Det er ikke kun EU, der disker op med GDPR, Patentdomstolen og andre regulativer, der har indflydelse på den daglige business. Virksomheder udenfor Danmark får gode ideer, der disrupter markeder fra det ene øjeblik til det næste, og danske virksomheder, der troede sig sikre på deres position, må konstatere, at kunder er en troløs størrelse.
  
  Med de positive briller på er vækstpotentialet på verdensplan uendeligt stort, hvis produktet er det rigtige, og virksomheden er gearet til at realisere gevinsterne. Så det vigtigste spørgsmål lyder vel sådan: Hvad er du villig til at ofre for at høste den gevinst, du drømmer om?

• Tendens 5: Digitale skills der udfordrer

  Hvad er tendensen?

  Digitaliseringen ændrer både opgaver og virksomheder i disse år, og det stiller store krav til medarbejderprofilerne. Digitale kompetencer er et must på tværs af stort set alle funktioner i virksomhederne, og kompetencerne skal udvikles konstant, for tempoet er højt. 

  Eftertanke

  Lige meget om fødselsåret siger digital indfødt eller immigrant, er der skyhøje digitale krav til fremtidens medarbejdere. Men det er der også til virksomhederne.
  
  Kloge hoveder taler om, at den digitalisering, vi nu er vidne til, skal ses som en kulturel omvæltning frem for en teknologisk. At det ikke længere er nok at sætte strøm til analoge processer, men det snarere er virksomhedernes kultur, deres organisationsopbygning og ledelsesmetoder, der har brug for digital højspænding.
  
  For er medarbejdernes digitale mindset noget værd, hvis ikke virksomhederne er gearet til at understøtte dem? Det er en stor opgave at transformere noget så rodfæstet som virksomhedernes kultur, organisationsopbygning og ledelsesstil, og det kræver handling fra toppen at nå dertil. Digitaliseringens udfordringer er enorme, og hastigheden, hvormed forandringerne sker, er nok en af de allerstørste.
  
  Og så har virksomhederne ikke engang talt særlig meget om cybersikkerhed, databrud eller persondataforordningen GDPR. Måske er det, fordi vi ikke har spurgt specifikt, måske har I bare tjek på det, eller føles det mon som en by i Rusland?
  
  På den anden side, og med optimistens briller på, hvis udfordringerne med digitalisering er så store, er mulighederne det jo heldigvis også.

• Tendens 6: Den usikre ungdom

  Hvad er tendensen?

  Unge medarbejdere er drevet af opgaver, der giver mening. De stiller krav, og de udfordrer cheferne, fordi ungdommen har brug for en ny form for ledelse for at (for)blive motiverede. De har ikke brug for en klassisk chef. De har brug for én, der er mere coach end leder, og som forstår at det, der er udenpå, ikke altid er et udtryk for det, der er indeni.

  Eftertanke

  Det er ikke så lidt skæld ud, de unge får med på vejen i samtalerne med virksomhederne. Men spørgsmålet er, om det står så slemt til med den kommende generation, som det lyder til? Eller om det snarere er udtryk for, at virksomhederne ikke helt forstår den måde, de unge lever og oplever verden på. Altså en klassisk generationskløft.
  
  Når virksomhederne siger, at de unge tror, de skal være direktører fra dag ét, står det i skærende kontrast til de 75 procent unge, der indrømmer, at de er bange for, om de kan udføre de opgaver, der venter forude. Kan det hænge sammen med, at unge er vokset op under en stærk performance-kultur, hvor Photoshop og Instagram er alle mands eje, og hvor selvsikkerhed på mange måder har været et krav? Altså en tid, hvor det ydre siger ét, men det indre noget andet?
  
  Har de virksomheder, der erkender, at hver generation har sine kendetegn, en pointe? At ungdommen alle dage har været forbandet, men at det er der, vi alle begynder, og at det hele nok skal blive godt til sidst? Og måske rigtigt, rigtigt godt, hvis vi møder dem med samme forventningens glæde og empati, som de unge også selv har indeni.  

• Tendens 7: Hybriderne kommer

  Hvad er tendensen?

  Virksomhederne efterspørger generalister med specialistkompetencer. De beder om fleksibilitet og omstillingsparathed, men i virkeligheden har de brug for hybrider, der har både bredde og dybde, og som er parate til udvikling og ikke kun omstilling. 

  Eftertanke

  Mange virksomheder skriver i deres stillingsopslag, at deres kommende medarbejder skal være fleksibel. Men er det nok at satse på fleksibilitet?
  Isoleret set er det jo ikke fleksibilitet alene, der skaber innovative løsninger, disrupter arbejdsgange og stiller spørgsmål til det bestående. En fleksibel medarbejder, der er villig til at arbejde over, rette til og rette ind eller bøje og bøje af, er jo ikke nødvendigvis den, der har de kvaliteter, som i sidste ende udvikler virksomheden.
  
  Så måske er det tid til at genoverveje formuleringerne i jobopslagene. Og nu vi er ved udvikling, så er det måske også tid til at overveje, om virksomhederne er udviklingsparate nok til fremtidens medarbejder. Hybrider er ikke typer, der går efter Dronningens fortjenstmedalje eller gulduret i jubilæumsgave. De bliver hængende så længe, det giver mening, og hvis der dukker spændende udfordringer op andre steder, ja så kan de meget vel være videre.
  
  Derfor er det måske på tide, at virksomhederne ikke kun stiller krav til omstillingsparathed og fleksibilitet hos medarbejderne, men også retter blikket indad. Som en virksomhed formulerer det: Det er jo totalt umoderne at spørge, hvilke forventninger vi har til medarbejderne. I dag handler det om, hvilke forventninger medarbejderne har til os. 

• Tendens 8: Industri 4.0

  Hvad er tendensen?

  Industri 4.0 som begreb fylder langt fra noget hos alle. Men det betyder ikke, at Industri 4.0 er fraværende. Virksomhederne kalder bare deres robotter, højt automatiserede processer og andre fysiske og digitale samskabelser noget andet, der giver mere mening hos dem selv.

  Eftertanke

  Det er svært at forestille sig, at alt det, som Industri 4.0 dækker over – Internet of Things, robotter, selvtestende maskinel, kunstig intelligens, virtual og augmented reality og alt andet, der smelter sammen i den digitale og fysiske verden – skulle forsvinde igen som dug for solen.
  
  Vi tør godt slå fast, at udviklingen er kommet for at blive, og at den kun griber endnu mere om sig. Men spørgsmålet er, om virksomhederne er klar til at hoppe med ombord. Meget tyder på, at det kræver en frådende konkurrent i nakken eller solide økonomiske gevinster, før der for alvor bliver trykket på startknappen.
  
  Tendensen trækker tråde til first movers eller fast followers. Måske er det også her en god idé at tænke over, hvilken position det er sjovest at have.