Børn og unge i sundhedsvæsnet – ungeambassadør

Unge med alvorlig eller kronisk sygdom er udfordret på at forene sygdom med et meningsfuldt og udviklende ungdomsliv. Det gør dem sårbare på både kort og lang sigt. Som ungeambassadør får du de rette kompetencer til at støtte de unge i at balancere sygdom med skole, fritid, familie og sociale relationer, samtidig med at du lærer at udvikle en sundhedsfaglig praksis, der anerkender og imødekommer de unges behov. ​

Format

Diplom

Sted

Aarhus

Pris fra

15.000 kr

Startdato

01. sep. 2025

Varighed

8 dage

ECTS

10

Udbytte for dig og din arbejdsplads

For at unge med alvorlig og kronisk sygdom kan trives på kort og lang sigt, skal deres liv og udvikling også omfatte uddannelse, fritid, kærester, risikoadfærd, ungdomsliv og mental sundhed. Her er det en forudsætning, at de unge møder fagpersoner, der forstår de unges livsstil og behov samt familiedynamikker og reaktioner på komplekse sundhedsfaglige problemer.

Ungeambassadører spiller en afgørende rolle i at bygge bro mellem ungdomsliv og sundhedsvæsenet - og sikre, at unge patienter har medbestemmelse og oplever at blive mødt med forståelse, anerkendelse, inddragelse og respekt. Det kalder nogle gange på nye tiltag og alternative løsninger tilpasset den enkelte unge, hvilket du som ungeambassadør får værktøjerne til at kunne bane vejen for. 

På dette forløb udvider du din faglige viden om ungdomslivet - både generelt og i særdeleshed for unge, der lever med sygdom. Du får indsigt i de unges bio-psyko-sociale sundhed og trivsel, deres behov for autonomi og den komplekse kontekst, et ungdomsliv med sygdom udfolder sig i. Du tilegner dig også kompetencer til samarbejdet med den unges familiære og professionelle netværk, så I sammen kan skabe de bedste forudsætninger for den unge. 

Du vil opnå færdigheder og kompetencer til at: 

  • forstå og håndtere den komplekse overgang fra at være barn til at være ung i sundhedsvæsenet 
  • forstå og håndtere unges bio-psyko-sociale udvikling og reaktioner, som individer og som gruppe 
  • forstå og håndtere de relationelle aspekter i kontakten med unges familiære netværk 
  • kunne gennemføre behovsrelateret samtaleforløb med afsæt i forskningsevidensbaserede metoder 
  • støtte op om unges transition fra at være syg og indlagt, til at skulle tilbage i en almindelig hverdag 
  • bidrage til det tværprofessionelle samarbejde omkring de unge i et sygdomsforløb 

Gevinsten for din arbejdsplads

Når du har gennemført forløbet, har du tilegnet dig en dybere forståelse for unge med sygdom og deres behov i mødet med sundhedsvæsenet. Det gør dig i stand til at sikre et mere ungevenligt tilbud i din praksishverdag, så sygdomsramte unge føler sig mødt og inddraget. Derved bidrager du til at styrke kvaliteten af behandlingen og sikre en helhedsorienteret tilgang, der fremmer de unges trivsel og livskvalitet.

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

15.000 kr.

Dato

01. sep. 2025 - 05. dec. 2025

Ansøgningsfrist

02. jun. 2025

Ledighed

Ledige pladser

Mere information

  • Forløbets studieordningsbetegnelse er Rs2: Børn og unge i sundhedsvæsnet. Det vil også være denne titel fra studieordningen, der vil fremgå på dit diplombevis og ikke ”Børn og unge i sundhedsvæsenet – ungeambassadør”.

    På forløbet udbygger du din faglige værktøjskasse med forskningsbaseret viden og færdigheder, der relaterer til sundhedsfremmende og forebyggende indsatser for unge, der lever med sygdom. De nye perspektiver og metoder giver dig konkrete værktøjer, som du kan anvende direkte i arbejdet med de unge samt deres familie og netværk. Forløbet vil derved kvalificere dig til at se nye muligheder og løsninger i dit arbejde med de unge.

    Undervejs stifter du bekendtskab med tematikker, teorier og metoder, der alle relaterer til de 5 nøgleelementer i de danske anbefalinger for et ungevenligt sundhedsvæsen:

    • Personalekompetencer og arbejdsgange 
    • Udviklingsbaseret kommunikation 
    • Ungdomslivet og mental sundhed 
    • Inddragelse af den unge 
    • Autonomi og transition 
  • Undervisningen kombinerer teoretisk viden, der understøttes af relevante cases, og konkrete øvelser. Der lægges stor vægt på, at du inddrager dine egne erfaringer fra praksis, så undervisningen tager udgangspunkt i de situationer, du møder i dit daglige arbejde. Du vil opleve et dynamisk forløb, hvor der er et tæt samspil mellem teoretiske oplæg, dialog og refleksion.

    Forløbet består af 8 undervisningsdage på VIA. Mellem mødegangene arbejder du med prøvehandlinger i egen praksis, hvor du forbinder teori og praksis ved at tage udgangspunkt i din praksishverdag. Derved har du en konkret mulighed for at udvikle nye handlemuligheder i dit arbejde med målgruppen. 

    Forløbet her har et omfang af 10 ECTS-point. Som udgangspunkt vurderes en studerendes arbejdsindsats til 27 timer pr. ECTS-point. Timerne medregner alle former for aktiviteter, der knytter sig til det enkelte forløb – herunder undervisning, forberedelse, studieøvelser, afsluttende eksamen mm.

  • Forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen baseret på et kort skriftligt oplæg, hvor du arbejder med en konkret problemstilling fra din praksis. Her er det muligt at anvende de førnævnte prøvehandlinger i egen praksis.

  • Forløbet er særligt for sundhedsprofessionelle, der arbejder med unge i alderen 12-30 år, som lever med kronisk eller alvorlig sygdom. Dette kan være unge, der er indlagt eller modtager ambulant behandling, eller unge, der er i kontakt med sundhedsvæsenet gennem primærsektoren eller kommunale ungetilbud, hvor sygdommen har en central rolle i deres liv.

  • ​For at blive optaget direkte på et diplommodul skal du have gennemført én af følgende uddannelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse:​

    • Erhvervsakademiuddannelse
    • Akademiuddannelse
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
    • Kandidatuddann​​else
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser

    Har du andre og tilsvarende forudsætninger, kan du søge om optagelse på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs om realkompetencevurdering.

  • I mange tilfælde kan du søge om økonomisk støtte, når du tager et kursus eller en efteruddannelse i VIA University College. Støtten kan fx dække deltagergebyr, transport, bøger m.m. 

    En måde at søge tilskud er gennem en kompetencefond, som ofte er knyttet op på din overenskomst. Læs om dine muligheder for tilskud fra en kompetencefond.

    Er du faglært, ufaglært eller har en professionsbachelor som dit højeste uddannelsesniveau, kan du hvert kalenderår søge op til 10.000 kr. hos Omstillingsfonden. Se om du opfylder betingelserne for at søge tilskud fra Omstillingsfonden​.​​

  • Du kan tage forløbet “Børn og unge i sundhedsvæsnet - ungeambassadør” som et enkeltstående diplomforløb, eller du kan tage det som del af en hel diplomuddannelse, fx Sundhedsfaglig diplomuddannelse​.

    En diplomuddannelse er en videregående uddannelse, du kan tage sideløbende med, at du arbejder. Niveauet er på linje med en bacheloruddannelse. Det tager typisk 2-4 år at gennemføre en hel diplomuddannelse, alt afhængigt af dine personlige ønsker og ambitioner.

    Se mere her: Diplomuddannelser

Kontakt

hved