Rusmiddelbehandling er en kompleks disciplin, der går på tværs af forskellige fagprofessionelle tilgange, lovgivninger og sektorer. Det stiller store krav til dig som behandler, din faglighed og dine tværfaglige kompetencer, som er afgørende for at skabe helhedsorienterede forløb med fokus på borgerens samlede situation og behov.
På dette forløb opnår du en grundlæggende forståelse af alkohol- og stofområdet, herunder viden om afhængighed, dobbeltdiagnoser og rusmidlers virkninger. Du får indsigt i de sundhedsmæssige, psykiske og sociale konsekvenser af rusmiddelbrug samt en solid forståelse af tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
Når du har taget modulet, vil du opleve, at du:
- Har konkret viden om somatiske, psykiske og sociale konsekvenser relateret til et problematisk brug af rusmidler
- Med nyeste viden om psykiske vanskeligheder og dobbeltdiagnoser kan identificere borgere, der har behov for psykiatrisk udredning eller behandling
- Kan anvende vidensforståelser fra det social- og sundhedsfaglige felt til at styrke det tværfaglige samarbejde
- Har flere relevante metoder og tilgange til din indsats fx i relationel koordinering, brobygning og arbejdet med planer og fælles mål
- Kan anvende gældende national lovgivning og egne kommunale kvalitetsstandarder i tilrettelæggelsen af rusmiddelbehandling
- Kan omsætte viden vedrørende jura og kommunale standarder i egen praksis
Gevinsten for din arbejdsplads
Når du er færdig med forløbet, får din arbejdsplads en medarbejder med en dybere forståelse af, hvordan rusmiddelbehandling som en tværfaglig disciplin er en forudsætning for at kunne imødekomme målgruppens komplekse behandlingsbehov på tværs af det social- og sundhedsfaglige felt. Med dine kompetencer til at anvende eksisterende rammer og viden til at udvikle praksis, bidrager du til at styrke kvaliteten i den samlede behandlingsindsats.