Vejledningen er et sted, hvor mange forskellige kulturopfattelser mødes – det kan være etniske, kønsmæssige, regionale eller samfundsmæssige. Som vejleder skal du kunne navigere i mangfoldigheden med både faglighed og åbenhed.
På forløbet får du indsigt i, hvordan forskelle kulturelle baggrunde og normer spiller ind på menneskers karrierevalg og uddannelsesmuligheder.
Du lærer om inkluderende vejledning og får konkrete metoder til aktivt at inddrage kulturelle forskelle, værdier og perspektiver i dine vejledingssamtaler.
Samtidig får du indsigt i, hvordan du tydeligt rammesætter de værdier og præmisser, der gælder i den kontekst, du vejleder i.
Du vil opnå færdigheder og kompetencer til at:
- Vejlede med blik for kultur, identitet, normer og diversitet – og inddrage det i samtalen.
- Anvende kultursensitive og normbevidste metoder, der styrker deltagelse og refleksion.
- Vurdere og vælge relevante tilgange til vejledning i komplekse og kulturelt udfordrende situationer.
- Formidle kulturelle og strukturelle forhold på en måde, der skaber forståelse og handlemuligheder.
- Reflektere over og udvikle din egen vejledningspraksis med fokus på mangfoldighed og inklusion.
- Indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om udviklingsindsatser.
- Bidrage til at skabe vejledningsmiljøer, hvor alle har mulighed for at trives og udvikle sig.
Gevinsten for din arbejdsplads
Efter forløbet kan du bidrage til at skabe bedre rammer for kulturmøder og inklusion. Det gør en forskel for den vejledte men også for din arbejdsplads. Du bliver bedre til at navigere i forskellige kulturelle vejledningssituationer, tilbyde en mere nuanceret vejledning og sikrer et mere inkluderende arbejds- og vejledningsmiljø.