Professionsbachelor i skat

Den danske samfundsmodel er mulig gennem opkrævning af told, moms, skat og afgifter. Uddannelsen i skat klæder dig på til de mest komplicerede skatteretslige udfordringer ved at tilføre dig kompetencer inden for revision, regnskab, økonomi samt forvaltnings- og skatteretslig jura. Uddannelsen retter sig mod arbejde i skatteforvaltningen, i landbrugsorganisationerne, i revisorbranchen eller som skattefaglig rådgiver inden for både det offentlige og private erhvervsliv.

Kvinde arbejder ved computer

Professionsbachelor i skat - tag en uddannelse, der tæller

 

7 ud af 10 virksomheder fejler i deres indberetning til skat. På VIA kan du læse en professionsbachelor i skat og hjælpe virksomheder med deres skatteberegninger

Om uddannelsen til professionsbachelor i skat

  • Du kan søge ind på uddannelsen til professionsbachelor i skat gennem både kvote 1 og kvote 2.

    Du er garanteret en studieplads på uddannelsen til professionsbachelor i skat, hvis du lever op til adgangskravene. Der er frit optag på uddannelsen, uanset om du søger gennem kvote 1 eller kvote 2.

    For at blive optaget på uddannelsen til professionsbachelor i skat, skal du opfylde ét af følgende adgangskrav:

    • Gymnasial eksamen. Her er adgangskravet desuden Engelsk C, Samfundsfag C og enten Matematik B eller Virksomhedsøkonomi B
    • 3-årig erhvervsuddannelse. Her er adgangskravet desuden Dansk C, Engelsk C, Samfundsfag C og enten Matematik B eller Virksomhedsøkonomi B
    • 4 gymnasiale enkeltfag: Dansk A, Engelsk C, Samfundsfag C og enten Matematik B eller Virksomheds-økonomi B

    Alle de krævede fag skal være bestået med et vægtet gennemsnit på minimum 2,0. Det vægtede gennemsnit udregnes af alle de karakterer i faget, der fremgår af dit eksamensbevis. 

    Mangler du et eller flere fag? Eller er der fag, du ikke har bestået, som ligger over det krævede niveau?

    Læs mere om adgangskrav

    Kvote 1 (ansøgningsfrist 5. juli)

    I kvote 1 vurderer vi din ansøgning alene på baggrund af karaktergennemsnittet på din adgangsgivende, gymnasiale eksamen.

    Få hjælp til at søge ind gennem kvote 1

    Kvote 2 (ansøgningsfrist 15. marts)

    I kvote 2 vurderer vi din ansøgning på baggrund af dine samlede kvalifikationer og din motiverede ansøgning.

    Få hjælp til at søge ind gennem kvote 2

    Se adgangskvotienter fra seneste optag

    Ansøgningsfrister for optagelse på uddannelsen

    Kvote 1: 5. juli kl. 12.00

    Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

    Vi forbeholder os ret til ikke at oprette hold i tilfælde af for få ansøgere.

    Ansøgning til uddannelsen på Optagelse.dk

    Når du vil søge ind på VIA Professionsbachelor i Skat på Optagelse.dk, skal du bruge KOT-numre til at finde den uddannelse, du ønsker at søge ind på.

    Herning

    Professionsbachelor, skat, Herning

    KOT-nummer: 54810

    Randers

    Professionsbachelor, skat, Randers

    KOT-nummer: 54830

    Opfylder du ikke kravene?

    Hvis du ikke opfylder de fastsatte adgangskrav, der er til uddannelsen i Skat, kan du søge om optagelse på andet grundlag. Her bliver du vurderet på, om din samlede viden og kompetencer kan sidestilles med adgangskravene til uddannelsen.

    Få mere at vide om optagelse på andet grundlag

    Merit

    Hvis du har bestået fag på andre videregående uddannelser, der har relevans for Professionsbachelor i skat, har du pligt til at søge merit. 

    Læs mere om reglerne for at søge merit

    Regler for ansøgning og optagelse

    Inden du søger ind på Professionsbacheloruddannelsen i skat, anbefaler vi, at du orienterer dig i reglerne for ansøgning og optagelse.
    Fejl i ansøgningen kan betyde, at du ikke kan blive optaget på uddannelsen.

    Læs reglerne for ansøgning og optagelse

  • Professionsbacheloruddannelsen i skat tager 3,5 år, og er en uddannelse med en god blanding af teori og praksis. I de 3,5 år på studiet skal du igennem en række obligatoriske fag og flere valgfrie muligheder. Skat er en ny uddannelse, der retter sig mod arbejde i skatteforvaltninger, i landbrugsrådgivninger og i private virksomheder, der har behov for skattefaglig viden.

    På uddannelsen får du kvalifikationer til blandt andet at kunne sikre rigtig beskatning og håndtere komplekse finansielle problemstillinger. 

    Obligatoriske fag

    Uddannelsen består af en række obligatoriske semesterfag, en række valgfag, praktik og et afsluttende bachelorprojekt.

    De obligatoriske moduler udgør 2½ år af uddannelsen:

    • Det politiske system og makroøkonomi
    • Juridisk metode og forvaltningsret
    • Personbeskatning
    • Formueret
    • Moms
    • Regnskab I + II
    • Kapitalgevinst, erhverv, ejendomme og international skat
    • It og systemforståelse
    • Afgifter og introduktion til told
    • Selskaber og insolvensret
    • Kommunikation - Mødet med kunden
    • Skatteproces og skattestrafferet

    Valgfrie fag

    I løbet af uddannelsen skal du vælge to valgfrie fag. De obligatoriske fag skal være gennemført, før det er muligt at tage valgfagene. Fagene varierer, men det kan fx være inden for:

    • Inddrivelse
    • Ejendomsvurdering
    • Revision
    • It og selskaber

    Praktik

    På 6. semester er der et praktikforløb af cirka 4 måneders varighed. Praktikpladserne bliver fordelt mellem de studerende på holdet i et samarbejde mellem praktikstedet, de studerende og uddannelsen.

    Afsluttende bachelorprojekt

    Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt. Du har ca. 12 uger til at skrive projektet. Sammen med praktikken giver bachelorprojektet dig den praktiske og teoretiske ekspertise inden for det område, du vælger.

    Hent studieordning

    Se tal og fakta om uddannelsen

    Hvidvask og verdensbanken er blandt emnerne på VIAs Skat i Herning

     

  • Skat er et håndværk og en metode, der skal læres ved at arbejde med det i praksis. Derfor er en stor del af undervisningen casebaseret, hvor I sammen analyserer og arbejder med forskellige cases i studiegrupper og på holdet. 

    En stor del af underviserne vil komme fra forskellige arbejdspladser, hvor de arbejder med skattefaglige emner. Så I hele tiden er opdateret på, hvad der sker i det arbejdsfelt, I er i gang med at uddanne jer til.

    I tæt kontakt med praksis

    Som en del af uddannelsen satser vi på, at der én gang om måneden enten er et studiebesøg på en arbejdsplads. Eller der vil være en gæsteforelæsning om et relevant emne - på tværs af årgangene.

    Nogle af de undervisningsformer du vil møde er: 

    • Casebaseret undervisning
    • Forelæsninger 
    • Fremlæggelser – individuelt eller i grupper
    • Øvelser
    • Gruppearbejde
    • Opgaver
    • Projekter
    • Vejledning
    • Virksomhedsbesøg

    Uddannelsen benytter sig af problembaseret og studentercentreret læring

    I den problembaseret læring kommer du som studerende til at arbejde med løsninger af praksisnære cases i undervisningen. Du vil således arbejde kontinuerligt med at identificere, analysere, formulere og løse problemstillinger fra det virkelige liv.

    Gennem studentercentreret læring på uddannelsen vil du som studerende udvikle evnerne til at reflektere og agere selvstændigt i din skattefaglighed og derved tilegne dig relevante kompetencer til arbejdsmarkedet.

    Forventninger til dig

    Uddannelsen til professionsbachelor i skat er et fuldtidsstudie, der kræver en gennemsnitlig arbejdsindsats af dig på cirka 40 timer om ugen. Det er timer, som fordeler sig ud over undervisning, oplæg, gruppearbejde med cases fra praksis, selvstudie i form af egen forberedelse eller forberedelse med studiegruppen. 

    Det forventes, at du møder op og deltager aktivt i undervisningen. Det betyder, at du både spørger ind og bidrager til det, der foregår til undervisningen såvel som i samarbejdet med din studiegruppe. Ligesom det forventes, at Student Lab-dagene også tages i brug til egen forberedelse, medmindre disse er inddraget til oplæg eller besøg i praksis. 

    Der er som minimum undervisning tre gange i løbet af en uge. Undervisningen er skemalagt ved semesterstart, der kan dog forekomme løbende ændringer. Undervisningslektionerne strækker sig fra kl. 09.00 til 15.00. Ved Student Lab-dage kan lektionslængden variere, men dette meldes rettidigt ud.

    Hvor kan man læse uddannelsen?

    I VIA kan du læse til professionsbachelor i Skat i Herning og i Randers. Her ligger skatteuddannelsen på et campus sammen med flere andre uddannelser. Du bliver en del af et spændende studiemiljø med gode faciliteter, biblioteker, studierum og kantine, og meget mere. Læs mere om hverdagen på studiet under det campus, hvor du kan læse til professionsbachelor i skat:

  • På uddannelsens 6. semester skal du i praktik. Praktikken kan finde sted i én af Skatteministeriets 9 styrelser, hos én af landbrugsrådgivningerne, i revisionsbranchen eller hos it-leverandører af offentlige systemer. 

    Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem dine teoretiske og praktiske kundskaber, og det er i praktikken, du møder et eksempel på en mulig arbejdsplads for professionen.

    Praktikken afsluttes med en praktikopgave ud fra en selvvalgt problemstilling.

    Garanteret praktikplads

    Som studerende på skat, er du sikret en praktikplads. Det er VIA, der etablerer kontakt til og godkender praktikstederne. Praktikpladserne bliver fordelt mellem de studerende på holdet i et samarbejde mellem praktikstedet, de studerende og uddannelsen. 

    SU i praktikken

    Praktikken er ulønnet, men du kan modtage SU under hele praktikperioden.

  • Får at blive ansat i Skat, kan du tage en professionsbacheloruddannelse i Skat. På uddannelsen får du kompetencer som kernemedarbejder med særlige skattefaglige kompetencer, som fx jura, it, kommunikation, regnskab og revision.

    Der er gode jobmuligheder inden for Skat, og uddannelsen er udviklet i tæt samarbejde med det arbejdsmarked uddannelsen uddanner til. Derfor er sandsynligheden for job høj.

    Kernekompetencer

    Du oparbejder kompetencer og kvalificerer dig til at arbejde med komplekse finansielle, regnskabsmæssige og juridiske udfordringer i forhold til både borgere og virksomheder. dine kernekompetencer bliver inden for regnskab og det skatte- samt forvaltningsretslige. Du opnår kompetencer til at lede processer og projekter, hvor de skattemæssige perspektiver spiller en afgørende faktor. 

    Den private og frivillige sektor

    Som uddannet professionsbachelor i skat vil du fx kunne søge arbejde inden for:

    • Skatteforvaltningen
    • Landsbrugsrådgivning
    • Revisionsbranchen
    • Dele af it-branchen som er it-leverandører af systemer til det offentlige

    Videreuddannelse

    Med en professionsbachelor i Skat har du gode muligheder for både efter- og videreuddannelse. Både på diplom-, master- og kandidatniveau.

    Det kan fx være:

    • Cand. jur.
    • Cand. merc. jur.
    • Cand. merc. aud.

    Der udover er der rig mulighed for efter- og videreuddannelse gennem diplomuddannelser rettet mod det skattefaglige eller på masteruddannelsesniveau.

    Hvis du er interesseret i at læse en bestemt kandidat-, master- eller diplomuddannelse, skal du kontakte den konkrete uddannelsesudbyder, for at høre mere om dine muligheder og de gældende optagelseskrav.

    Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte en studievejleder

  • Som studerende på skat vil du altid være opdateret med, hvad der sker på internationalt niveau. VIA har et stort netværk af internationale skatteforvaltninger og organisationer.

    Hvad fx med et praktikophold i verdensbanken? Eller et ophold i en international organisation, der har brug for dine skarpe skatteretslige briller? 

    Du skal i praktik på sjette semester og vi arbejder på at skabe en bred vifte af internationale praktikpladser.

  • Studievejledere

    skat@via.dk

    Anne-Kathrine Heidemann Niebur
    +45 87 55 33 52

    Jesper Sletten Schriver
    +45 87 55 18 18

    Uddannelsen

    VIA Skat
    Campus Herning
    Birk Centerpark
    DK-7400 Herning

    Find os på Google maps

Mød studerende og færdiguddannede

Her kan du læse til professionsbachelor i skat

  • Studiemiljø

    Uddannelsen i Skat i Herning er helt ny og du skal selv være med til at skabe rammerne for studiemiljøet på uddannelsen. Sammen med dig og dine studiekammerater vil vi arbejde på at skabe et sted med en god studieintensitet. Et sted, der summer af aktivitet og god energi. Både fagligt og socialt.

    Der vil være meget undervisning i ugens løb og et fagligt studiemiljø, hvor der er vejledere til stede sammen med de studerende. Så I altid har en go-to person. 

    Der vil også være studiecafé, hvor I møder hinanden både i et fagligt og et socialt fællesskab. For helt alene på campus bliver I ikke. Studerende på skat kommer nemlig til at gå sammen med godt 1.400 andre danske og internationale unge.  

    Læs mere om Campus Herning

  • Uddannelsen i Skat i Randers starter for første gang i sommeren 2021. Så det hele er nyt, og du skal selv være med til at skabe rammerne for studiemiljøet på uddannelsen. Sammen med dig og dine studiekammerater vil vi arbejde på at skabe et sted med en god studieintensitet. Et sted, der summer af aktivitet og god energi. Både fagligt og socialt.

    Der vil være meget undervisning i ugens løb og et fagligt studiemiljø, hvor der er vejledere til stede sammen med de studerende. Så I altid har en go-to person. 

    Der vil også være studiecafé, hvor I møder hinanden både i et fagligt og et socialt fællesskab. For helt alene på campus bliver I ikke. Studerende på skat kommer nemlig til at gå sammen med godt 1.400 andre danske og internationale unge.  

    Læs mere om Campus Randers

Test dig selv

Professionsbacheloruddannelse i Skat VIA University College

Quiz

Besvar 10 hurtige spørgsmål, og find ud af, hvor meget du egentlig ved om Professionsbachelor i skat. 
Test din viden her