Diakoni og socialpædagogik

Vil du være med til at gøre en forskel i udsatte menneskers hverdagsliv? Interesserer du dig for etiske, eksistentielle og socialpædagogiske spørgsmål? Så bliv professionsbachelor i Diakoni og socialpædagogik.
Pædagog arbejder med to borgere

Type
Professionsbachelor
Varighed
3,5 år
Studieby
Aarhus
Studiestart
August og februar
Praktik
62 uger

Adgangskrav og optagelse

For at blive optaget på diakoni og socialpædagogik skal du opfylde bestemte adgangskrav. Du kan søge ind på uddannelsen enten igennem kvote 1 eller kvote 2. 
  • Der er flere muligheder for at blive optaget på diakoni og socialpædagogik, idet du kan søge ind i både kvote 1 og kvote 2. 

    I kvote 1 vurderes din ansøgning alene på baggrund af din gymnasiale eksamen.

    I kvote 2 har du flere muligheder for at kvalificere dig.

    Adgangskrav kvote 1

    Adgangskrav kvote 2

    Ansøgningsfrister

    Du søger ind på uddannelsen diakoni og socialpædagogik på optagelse.dk, som åbner for ansøgninger 1. februar.

    Ansøgningsfrist for at søge ind i kvote 2 er 15. marts kl. 12.00 og ansøgningsfrist for at søge ind i kvote 1 er 5. juli kl. 12.00

    Kontakt vores studievejleder og hør nærmere

    Studiestart

    August og februar

  • Du søger ind på uddannelsen til diakoni og socialpædagogik på optagelse.dk, hvor du skal vælge "Professionsbachelor, Diakoni og socialpædagogik, Højbjerg" med KOT-nummer 54550.

    Vi forbeholder os ret til ikke at oprette hold i tilfælde af for få ansøgere.

    Ansøgere uden dansk statsborgerskab

    Er du ikke EU/EØS – borger, skal du dokumentere din opholdsstatus, da dette er afgørende for, om du opfylder kriterierne for at være berettiget til en gratis uddannelse i Danmark.

    Følgende skal uploades som dokumentation for din opholdstilladelse:

    • For-og bagside af opholdskortet
    • Brev med afgørelse fra de danske myndigheder (med henvisning til hvilken paragraf, din opholdstilladelse er givet efter)
    • Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, hvis din opholdstilladelse udløber inden studiestart

    Betaling for uddannelsen

  • Opfylder du ikke adgangskravene for den uddannelse, du ønsker at søge ind på, kan du se, hvilke muligheder du har her.

  • Sådan søger du ind

    Du skal udfylde og underskrive din ansøgning samt uploade dokumentation på optagelse.dk. Du skal søge under "videregående uddannelse" på siden og derefter vælge den uddannelse, du vil søge ind på.

    Har du brug for hjælp?

    Du kan finde vejledninger til selve ansøgningen på optagelse.dk. Har du spørgsmål til din ansøgning, du ikke kan finde svar på, er du velkommen til at kontakte vores optagelsesteam på studieservice.info@via.dk

    Du kan også finde svar på de mest stillede spørgsmål i FAQ'en her.

    Følg din ansøgning

    Du kan følge behandlingen af din ansøgning på VIAs optagelsesportal, som er nemStudie.dk. Når du har søgt ind på en uddannelse gennem optagelse.dk, vil du efter lidt tid modtage en mail, hvor du bliver bedt om at oprette en bruger på nemStudie.

    Du kan også finde svar på de mest stillede spørgsmål i FAQ'en til nemStudie her.

    Vær opmærksom på, at du får vigtige informationer vedrørende din ansøgning gennem nemStudie, og det er derfor vigtigt, at du opretter en bruger og logger ind på portalen med jævne mellemrum i hele ansøgningsperioden.

    Svar på din ansøgning

    Du får svar på din ansøgning den 28. juli via nemStudie.dk.

    Det er også her, du skal bekræfte, om du vil have den tilbudte studieplads. Husk at acceptere studiepladsen inden for den angivne tidsfrist – ellers mister du den.

  • Klage – kun ved retlige spørgsmål

    Du kan klage til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål vedrørende din afgørelse. Fristen for at indgive en klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

    Det betyder, at du kan klage, hvis du mener, at afgørelsen strider imod gældende ret f.eks. forvaltningsloven, lov om ligestilling af kvinder og mænd og de almindelige forvaltningsretlige principper. Du kan ikke klage over faglige vurderinger og konkrete skøn.

    Hvis du fortsat mener, at afgørelsen strider imod gældende ret, skal du sende din klage til VIA University College studieservice.optag@via.dk senest 2 uger efter den dato, hvor du modtog afgørelsen. I det tilfælde hvor sagen ikke genoptages, sender VIA den samlede sag videre til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

    Klagevejledning  — Uddannelses- og Forskningsministeriet

    Regler for ansøgning og optagelse

    Inden du søger ind, anbefaler vi, at du orienterer dig i reglerne for ansøgning og optagelse. Fejl i ansøgningen kan betyde, at du ikke kan blive optaget på uddannelsen.

    Læs om reglerne for ansøgning og optagelse

  • Har du spørgsmål om optagelse, er du velkommen til at kontakte vores optagelsesvejleder for uddannelsen:

    Jeanette Nielsen
    +45 27 50 60 71
    info@diakonhojskolen.dk

    Træffetid: Mandag til torsdag kl. 8:30-14.30

Mød en studerende

Læs Kristians historie få et indblik i hverdagen på studiet.

At studere diakoni og socialpædagogik

Diakoni og socialpædagogik er en professionsbacheloruddannelse, der er sammenligning med andre pædagoguddannelser i Danmark. Den adskiller sig dog på en række punkter, som du kan læse om her.
  • Uddannelsen består af 12 moduler inden for 5 kerneområder. Inkluderet i de 12 moduler er 3 praktikperioder, et valgfrit uddannelseselement og et afsluttende bachelorprojekt.

    Vægtningen i uddannelsen er på diakoni og socialpædagogik, og du får derfor titlen socialdiakon, når du er færdiguddannet.

    De fem kerneområder, som du skal igennem: 

    Diakoni og socialt arbejde

    Du lærer om betydningen af et kristent-humanistisk menneskesyn for det sociale og pædagogiske arbejde, særligt med baggrund i diakonihistorien og det diakonale arbejdes udtryk- og praksisformer.

    Socialpædagogik

    Du tilegner dig kompetencer til at arbejde med udvikling, læring og omsorg med særligt fokus på mennesker i udsatte livssituationer.

    Kulturdidaktik

    Du kommer til at arbejde med kreative fag som kor, drama, friluftsliv og værkstedsaktiviteter.

    Samfund og det tværprofessionelle

    Du lærer om samfundet i forhold til individet, institutionerne og tværfaglige sammenhænge. Du får viden om, hvordan samfundsmæssige mekanismer har betydning i pædagogisk og diakonalt arbejde.

    Sundhed og omsorg

    Du arbejder med sundhedsfremme, livskvalitet og sundhedsfaglige problemstillinger ifht. pædagogisk socialt omsorgsarbejde.

    Valgfrit uddannelseselement

    Det valgfrie uddannelseselement er et fordybelsesmodul. Du kan vælge at fordybe dig inden for områderne:

    • Æstetik og kreativitet
    • Natur og Friluftsliv
    • Eksistentiel og åndelig omsorg

    Afsluttende bachelorprojekt

    Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt. Her arbejder du individuelt eller i gruppe med en selvvalgt problemstilling.

  • Det sociale læringsrum

    På studiet er du en del af uddannelsens sociale læringsrum. Her arbejdes både i teori og praksis med dannelse og personlige og sociale kompetencer i forhold til at blive en kommende fagperson i det pædagogiske og diakonale praksisfelt.

    Det sociale læringsrum knytter sig til Diakonhøjskolens højskoletradition, hvor et fælles bo- og kostskolemiljø, og fælles aktiviteter på tværs af semestre, udgør en central del af uddannelsen. Desuden er det sociale læringsrum gennemgående i uddannelsens fem kerneområder.

    Studieaktivitet

    På Diakoni og socialpædagogik møder du et nuanceret undervisnings- og læringsmiljø. Du vil opleve holdundervisning, studiegruppearbejde og temaforedrag på tværs af semestre. Desuden er en stor del af uddannelsen projektarbejde i samarbejde med den pædagogiske praksis.

    Læs mere om studieaktiviteterne og studielivet på uddannelsen

  • Uddannelsen i diakoni og socialpædagogik udbydes på Diakonhøjskolen, som ligger i den sydlige del af Aarhus. Her bliver du en del af et mindre uddannelsessted, hvor faglighed, fællesskab og nærvær vægtes højt.

    Vi er også en højskole

    Diakonhøjskolen er et særligt sted, idet det er en uddannelsesinstitution og en højskole på én og samme tid. Fordi vi også er en højskole, har vi højskoletraditioner. Det betyder, at vi synger sammen, og at vi mødes på tværs af årgange til fælles foredrag, studiecaféer, musikarrangementer, måltider, fester, sportsaktiviteter, kaffepauser og temadage.

    En del studerende bor på skolens kollegie, og derfor er der altid liv og aktivitet at finde. 

    Vi har mange faciliteter, og der er mange muligheder for at møde andre studerende, snakke og udveksle faglige og sociale erfaringer - eller bare være sammen.

    Vi tror på, at alle har noget betydningsfuldt at bidrage med. Og vi er overbeviste om, at god uddannelse er et fælles projekt. Derfor vægter vi, at både studerende og ansatte deltager i det fælles studie- og højskoleliv.

    Ny studerende

    Som ny på studiet bliver du en del af en studiegruppe, hvortil der knyttes en tutor. Tutorens opgave er at hjælpe jer nye studerende godt i gang på studiet. Der planlægges også et særligt introforløb med særligt fokus på at lære hinanden at kende og på at være studerende på en videregående uddannelse.

  • Du kan søge om SU på su.dk

    Find kontaktoplysninger på VIAs SU-vejledere

    Desuden kan du søge om SPS (Specialpædagogisk Støtte), hvis du har funktionsnedsættelse.

    Find kontaktoplysninger på VIAs SPS-vejledere

    Praktikken på 10 uger er SU-berettiget. I de to halvårspraktikker indgår du i et ansættelsesforhold og får løn fra praktikinstitutionen. 

Praktik og internationale muligheder

Du er i praktik tre gange i løbet af din uddannelse diakoni og socialpædagogik-  i alt 62 uger. Her skal du afprøve de kompetencer, du har fået på uddannelsen. Du har også mulighed for at opnå internationale kompetencer i løbet af uddannelsen.

  • Den første praktik er på 10 uger og er inden for det almene børne- og ungdomsområde.
    Anden og tredje praktik varer begge 6 måneder og er inden for det socialpædagogiske professionsfelt. Hver praktikperiode har et tema, og det er typisk temaet der udstikker rammerne for hvor praktikken finder sted.

    Temaer i praktikperioderne

    • Første praktikperiode: Pædagogisk praksis
    • Anden praktikperiode: Relation og kommunikation
    • Tredje praktikperiode: Samarbejde og udvikling
  • I praktikperioderne arbejder du i praksis med de kompetencer, du har tilegnet dig på uddannelsen.

    Du vil typisk løse opgaver på lige fod med de øvrige ansatte, men vejledt og støttet af en erfaren kollega. Efterhånden som du får opbygget kompetencer, vil du typisk få overdraget mere og mere ansvar for løsning af opgaver.

    Økonomi i praktikken

    10-ugerspraktikken er SU-berettiget. I de to halvårspraktikker indgår du i et ansættelsesforhold og får løn fra praktikinstitutionen.

  • Garanti for praktikplads

    Når du er optaget på diakoni og socialpædagogik, er du garanteret en praktikplads i alle tre praktikker. Vi har aftaler med praktikinstitutioner både i Danmark og i udlandet, men du er som udgangspunkt selv ansvarlig for at finde en praktikvært.

  • Internationale kompetencer

    Som studerende på diakon og socialpædagogik har du mulighed for at tage en del af din uddannelse i udlandet. 

    Et udlandsophold giver dig kulturel indsigt og skærper din evne til at forstå, respektere og værdsætte menneskers forskelligheder. Erfaringen vil også give dig nye indgangsvinkler til din faglighed og udvikle dig personligt.  

    I din fremtidige karriere kommer du i kontakt med mennesker af forskellige baggrunde og fra forskellige kulturer. Erfaring med at begå sig i varierede kulturelle miljøer er derfor et stort plus at have med på CV’et – foruden at det er udviklende for dig som person. 

    Har du ikke mod på at rejse ud i verden, vil du også møde andre nationaliteter på Diakonhøjskolen, og kan ad den vej få udviklet dine interkulturelle og internationale kompetencer. Nogle af vores udenlandske gæster er her kun på et kort besøg, mens andre er her i længere tid enten som studerende på Diakoni og socialpædagogikuddannelsen eller som kursister på skolens internationale linje. 

     

    Dine muligheder

    Studieture 

    I uddannelsen indgår en studietur til Hamburg, hvor vi besøger uddannelsesinstitution ”Rauhes Haus”, som også uddanner i Diakoni, samt andre organisationer i byen. Vi udbyder også faget Innovation og socialt entreprenørskab, hvor det er muligt at tage på studietur til Indien, samt det tværfaglige projekt ”Samarbejde på tværs” som inkluderer en studietur til Rumænien eller Tanzania. 

    Praktik

    Ønsker du at rejse ud i længere tid, har du mulighed for at tage en af de to halvårspraktikker hos en af vores partnere i udlandet. Vi har samarbejdspartnere i det meste af verden herunder udvalgte danske kirker i udlandet.

    Praktikkoordinatoren står klar til at hjælpe dig med at undersøge dine muligheder hvis du ønsker at rejse ud. Også hvis du selv ønsker at finde en praktikvært.

    Bachelorprojekt

    På eget initiativ har du mulighed for at rejse til udlandet for at undersøge og hente empiri til dit bachelorprojekt. 

     


    Økonomi

     Tager du på et udlandsophold, har du mulighed for at tage din SU med. Desuden er der mulighed for at søge legater og fonde

     

    Her kan du se nogle eksempler på hvordan VIA studerende har opnået interkulturelle kompetencer.

Job og karriere

Som færdiguddannet socialdiakon er mulighederne mange. Du kan komme til at arbejde med menneske i udsatte livssituationer eller vælge at arbejde indenfor det såkaldte almenområde. 

  • På uddannelsen diakoni og socialpædagogik opnår du en høj faglighed og pædagogiske kvalifikationer til at arbejde med børn, unge og voksne i udsatte livssituationer og med sociale, fysiske eller psykiske udfordringer. Derudover tilegner du dig kvalifikationer til at arbejde med børn og unge inden for det såkaldte almenområde.

    Socialdiakonens arbejdsområder

    • Aktivitetstilbud til unge og voksne med nedsat funktionsevne
    • Arresthuse og fængsler
    • Bofællesskaber/botilbud til unge og voksne med nedsat funktionsevne
    • Dagtilbud (vuggestue, børnehave, integrerede institutioner)
    • Diakonale arbejdspladser som fx. Kirkens Korshær, KFUM's sociale arbejde og Blå Kors
    • Døgninstitutioner for anbragte børn og unge
    • Flygtninge- og indvandrerområdet
    • Fritids- og ungdomsklubber
    • Gadeplans- og netværksarbejde
    • Herberger, forsorgshjem og hjemløseinstitutioner
    • Hospitalspsykiatri
    • Mentorstøtte
    • Misbrugsbehandling (alkohol-, stofmisbrug mm.)
    • Sociale caféer/væresteder
    • Socialpsykiatriske opholdssteder og ungdomspensioner
    • SFO og skoler
    • Ældre- og demensområdet
  • Som socialdiakon får du adgang til en række diplom-, master- og kandidatuddannelser. Herudover kvalificerer uddannelsen til optagelse på kandidatuddannelsen i diakoni. 

    Hvis du er interesseret i at læse en bestemt videreuddannelse, skal du kontakte den konkrete uddannelse for at høre mere om dine muligheder og de gældende optagelseskrav.

Kontakt

Kontakt VIAs studie- og optagelsesvejledning og få besvaret dine spørgsmål om uddannelsen, ansøgning mv. 
  • Har du spørgsmål om optagelse, er du velkommen til at kontakte vores optagelsesvejleder:

    Marlene Sand
    T: + 45 87 55 43 20
    M: studieservice.info@via.dk

  • Studievejledning

    Hvad enten det drejer sig om optagelseskrav, fag, praktik, SU, mulighed for at få et kollegieværelse på skolen eller andet, vil studievejlederen kunne hjælpe dig.

    Jeanette Nielsen
    T: +45 27 50 60 71
    M: info@diakonhojskolen.dk

    Træffetid: Mandag til torsdag kl. 8:30-14.30

  • VIA Diakoni og Socialpædagogik
    Lyseng Allé 15H
    8270 Højbjerg
    M: info@diakonhojskolen.dk
    T: +45 86 27 41 22

    Åbningstider: Mandag til fredag kl. 8.00-15.00.

    Find os på Google Maps

Besøg Diakonhøjskolen

Få en rundvisning på Diakonhøjskolen

Kom med, når Vanessa og Maria viser rundt på Diakonhøjskolen. Se, og oplev studiemiljøet med højskolepræg. Her møder du uddannelserne Diakoni & socialpædagogik og 3K (Kristendom, kultur og kommunikation)