Diplom i ledelse

Styrk dit lederskab og få inspiration, nye metoder og effektive redskaber, der gør dig i stand til at udvikle dig selv, din rolle som personaleleder, din organisationsforståelse og dine strategiske handlemuligheder.

Jeg har fået sat en masse ord, viden og teorier på det, jeg går og arbejder med til daglig. Det har givet mig mere ballast og styrke. Jeg har lært utrolig meget om mig selv og herigennem blevet langt bedre til at håndtere hverdagens udfordringer og opgaver som leder.

Peter Nordahn, Vandforsyningschef, Verdo

Om uddannelsen

  • Selv de dygtigste ledere kan blive bedre. Med en diplom i ledelse bliver du inspireret til nye måder at løse din ledelsesopgave på, og du bliver udfordret i din måde at tænke og agere i ledelse på.

    Udgangspunktet i uddannelsen er din virkelighed og din praksis som leder. Og du er selv med til at forme din uddannelse og påvirke hvilke emner og temaer, du fordyber dig i.

    Gennem uddannelsen bliver du opdateret med nyeste tendenser og teorier inden for ledelse – og samtidig får du nye forståelser for din lederrolle og dine handlemuligheder i din organisation eller virksomhed.

    Endelig får du dokumenteret dine ledelseskompetencer.

    Du sikrer dig:

    • Viden om centrale organisations- kommunikations- og ledelsesteorier.
    • Indsigt i forskellige ledelsesmodeller og skærpet bevidsthed om din egen adfærd, så du styrker din evne til at lede mennesker med forskellige behov og forudsætninger.
    • Nye perspektiver på din lederrolle og din ledelsespraksis.
    • Specialkompetencer inden for særlige ledelsesfelter efter eget valg.
    • Inspirerende netværk med ledere fra andre brancher.

    På uddannelsen kan du forvente at møde erfarne undervisere, som ved, hvad der rører sig inden for ledelse, og som formår at bringe deres teoretiske og forskningsbaserede viden på banen, så den bliver relevant for dig og din organisation.

    Du møder også andre ledere, som kommer med forskellige erfaringer og syn på ledelse. Gennem dialog og sparring med de øvrige deltagere og underviserne får du et nyt blik på din egen måde at gøre tingene på, og det giver dig muligheden for at udvikle dig som leder.

  • Diplomuddannelsen i ledelse er en fleksibel efteruddannelse, som du kan tage samtidig med, at du arbejder. De fleste bruger 2-3 år på at gennemføre uddannelsen. Men har du brug for en pause undervejs, er der også rig mulighed for det. Du kan nemlig strække dit studieforløb op til 6 år. Tager du uddannelsen som fuldtidsstuderende, kan du færdiggøre den på ét år.

    Uddannelsen er godkendt af Undervisningsministeriet og internationalt anerkendt via European Credit Transfer System med 60 ECTS-point.

    Grafisk visning af uddannelsens opbygning
    Vil du tage en hel diplom i ledelse, består uddannelsen samlet set af tre obligatoriske moduler (Det personlige lederskab og forandringLedelse af medarbejdere og faglig udvikling og Organisation, udvikling og samskabelse), tre valgmoduler og et afsluttende afgangsprojekt.

    Se en grafisk oversigt over Diplom i ledelse 

    Det kan være en fordel at starte med et af de obligatoriske moduler. Men det er helt op til dig, hvilket modul du starter med og i hvilken rækkefølge, du vil tage modulerne. Det er også en mulighed at tage enkeltmoduler fra uddannelsen, hvis du vil nøjes med det.

    Valgmodulerne og afgangsprojektet giver dig mulighed for at specialisere dig inden for emner, som er særligt relevante for dig, eksempelvis innovationsledelse, bæredygtig ledelse, økonomisk ledelse, forandringsledelse, team- og netværksledelse, strategisk ledelse eller distanceledelse. Mulighederne er mange. Vi udbyder hvert år mere end 20 forskellige valgmoduler.

    Vil du gerne vide mere om, hvordan du kan sammensætte dit uddannels​esforløb, så tag endelig fat i vores studievejleder, der kan hjælpe dig med at få lagt en mere konkret uddannelsesplan. Du finder kontaktoplysningerne nederst her på siden.

    Retning i skoleledelse

    Er du leder i skolen? Og vil du gerne specialisere dig i moderne skoleledelse? Så er uddannelsesretningen i skoleledelse noget for dig. Retningen består af de tre obligatoriske moduler: Det personlige lederskab og forandring, Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling og Organisation, udvikling of samskabelse, to retningsbestemte moduler: Skoleledelse og Pædagogisk, didaktisk og datainformeret ledelse samt et afsluttende afgangsprojekt.

    Læs mere om retningen.

    Undervisningsgange

    Som udgangspunkt er der syv undervisningsgange på 10 ECTS-moduler og fire undervisningsgange på 5 ECTS-moduler - hertil kommer vejledning og eksamen. De præcise undervisningsdatoer oplyses på studienet ca. fire uger før studiestart.

    Pris og betaling​

    Pris per modul ligger oftest mellem 9.000-18.000 kr. Som udgangspunkt er priserne inklusive forplejning til undervisningen. I forbindelse med vejledning og eksamen er der ikke forplejning. Priserne er eksklusive litteratur, som typisk beløber sig til 500 - 1.000 kr. per modul. 

    Finansieringen af din diplomuddannelse er fleksibel. Betalingen falder i rater og følger de moduler, du tager. Du betaler derfor kun for de moduler, du tager hvert semester.

    Læs mere om Diplom i ledelse

  • Diplom i ledelse er for dig, som har flere års erfaring som leder og har behov for at koble teorier og modeller på dine mange erfaringer. Uddannelsen er også for dig som er ny leder og savner viden og værktøjer at læne dig op ad.

    Hvis du som ny leder er mest tryg ved at lære og udvikle dig sammen med andre nye ledere, så har vi også et særskilt forløb særligt målrettet nye ledere. Det kan du læse om her.

  • For at blive optaget direkte på en diplomuddannelse skal du have gennemført én af følgende uddannelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse:

    • Erhvervsakademiuddannelse
    • Akademiuddannelse
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
    • Kandidatuddannelse
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser

    Opfylder du ikke ovenstående krav, kan du også blive optaget på dine realkompetencer, hvis de anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Læs om realkompetencevurdering.

  • Du tilmelder dig ikke en hel diplomuddannelse på én gang. Du tilmelder dig i stedet løbende et eller flere moduler og gennemfører på den måde uddannelsen i det tempo, der passer dig.

    Du kan se alle aktuelle moduler på uddannelsen længere nede på siden. Klikker du dig videre ind på selve modulet, får du her en kort beskrivelse af udbyttet og det faglige indhold. Det er også her du finder alle de praktiske oplysninger og kan tilmelde dig. 

    OBS! hvis du er ny studerende skal du ved første tilmelding vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring. Det kan fx være:
    Uddannelse: Uddannelsesbevis eller uddannelsesudskrift.
    Erhvervserfaring: Seneste lønseddel med anciennitet eller officiel bekræftelse fra virksomheden.

Uddannelsesretninger

Du kan vælge mellem en række specialiseringer – kaldet uddannelsesretninger

Diplom i ledelse for nye ledere

Ny leder? Så kom godt fra start med et tilpasset forløb

Er du ny i lederrollen? Så overvej at tage vores populære 'Diplom i ledelse - målrettet nye ledere'.  Tilmeld dig vores infomøde om uddannelsen den 29. oktober. Afsæt en times tid og deltag online.

 

Det siger deltagerne om uddannelsen

Det siger arbejdsgiver om uddannelsen

Benedikte Lohfert

HR-chef: Diplom i ledelse fremmer kompetente og helstøbte ledere

Benedikte Lohfert er HR-chef i Herning kommune. Igennem mange år har hun sendt ledertalenter på diplom i ledelse. Læs hvorfor.

Læs artiklen her

Mere viden

Brochure om diplom i ledelse

Brochure om Diplom i ledelse

Læs hvordan en diplom i ledelse kan give dig nye perspektiver på din lederopgave og styrke dit lederskab.
Download brochure
Brochure om diplom i ledelse - nye ledere

Brochure om Diplom i ledelse - målrettet nye ledere

Læs hvordan en diplom i ledelse kan være med til at ruste dig til lederrollen, hvis du er ny leder eller drømmer om at blive det.
Download brochure
Webinar diplom i ledelse ny leder

Webinar om Diplom i ledelse - målrettet nye ledere

Sæt dig til rette foran skærmen den 29. oktober kl. 14-15 og hør alt om Diplom i ledelse - målrettet nye ledere. Få svar på, om uddannelsen er noget for dig.
Tilmeld dig her

Få svar på dine spørgsmål om diplom i ledelse

  • Diplom i ledelse er for dig, der gerne vil 360 grader rundt om ledelsesopgaven – og på den måde styrke dine personlige lederkompetencer, dine professionelle relationskompetencer og din organisatoriske forståelse. Læs hvad HR-chefen siger om uddannelsen

  • Du kommer på hold med andre nye ledere, som du udvikler dig sammen med bl.a. på internater. Undervejs i uddannelsen har du mulighed for at få sparring med underviserne om det, der fylder hos dig. Læs om forløbet

  • De to uddannelsesforløb bygger på den samme studieordning – og det bevis, du står med efterfølgende er også det samme uanset, om du vælger det ene eller det andet forløb. Forskellen er i højere grad undervisningsformen end indholdet. 

  • Uddannelsen er rettet mod ledere både i det offentlige og det private. Der er typisk en overvægt af deltagere fra den offentlige sektor. Men der er som regel også altid ledere med fra det private erhvervsliv og halvoffentlige organisationer. Mød nuværende og tidligere studerende her.

  • Ofte er det en blandet flok. En del er ledere – nogen har personaleansvar og andre er faglige ledere. Men der er også altid nogen på holdet, som ikke er ledere endnu – det kan være, at de har en koordinatorfunktion eller løfter en funktion som TR. Mød nuværende og tidligere studerende her

  • Undervisningen på de enkelte moduler er typisk en kombination af holdundervisning på VIAs campus, selvstudiedage og vejledning i forbindelse med eksamensopgaven. På forløbet målrettet nye ledere foregår størstedelen af undervisningen som internater. Læs mere om undervisningen på de enkelte moduler.

  • Det varierer fra modul til modul. Og ofte afhænger det også af, hvad dit ambitionsniveau er, og hvor studievant du er. Men ud over forberedelse, skal du også sætte tid af til opgaveskrivning og eksamen.

  • Der er ikke mødepligt til undervisningen. Men vi anbefaler, at du prioriterer at deltage, da uddannelsen også handler om at opbygge et netværk med andre ledere, som du kan sparre med undervejs og efter uddannelsen. 

  • Forskellen på akademiuddannelse og diplomuddannelse er uddannelsesniveauet. Derfor er der også forskel på adgangskravene. Diplomuddannelsen er på bachelorniveau og er adgangsgivende til masteruddannelse, hvis du ønsker det. Læs mere om forskellen her.

  • For at kunne tage en diplomuddannelse skal du som minimum have kort videregående uddannelse, eksempelvis en erhvervsakademi- eller en akademiuddannelse og to års relevant erhvervserfaring. Læs mere om adgangskravene.

  • Uddannelsen er bygget op af 3 obligatoriske moduler, 3 valgfrie moduler og et afsluttende afgangsprojekt. Du må bruge op til 6 år på at færdiggøre uddannelsen, så det er muligt at holde pause undervejs. Læs mere om opbygningen.

  • Hvert modul afsluttes med en eksamen. På nogle moduler foregår eksamen ved, at du laver et kort skriftligt oplæg (synopsis) efterfulgt af en mundtlig eksamination. På andre moduler skal du skrive en lidt længere opgave og op til en mundtlig eksamen efterfølgende. Læs mere om eksamen på de enkelte moduler.

  • På diplom i ledelse kan du vælge valgmoduler inden for fx forandringsledelse, digital transformation, bæredygtighed, strategisk ledelse, teamledelse, kommunikation og coaching. Få overblik over valgmoduler her.

    Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge, kan du få hjælp af VIAs studie- og karrierevejledere.

  • Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt, hvor du afleverer en opgave på 40-50 sider og efterfølgende går til en mundtlig eksamen med udgangspunkt i opgaven. Du får tilknyttet en vejleder, som du har mødt på et af de obligatoriske moduler. Læs mere om afgangsprojektet.

  • Der er tilmeldingsfrist til modulerne på diplom i ledelse to gange om året. Den 1. juni til efterårets moduler, og den 1. december til forårets moduler. Se alle modulerne her.

  • Prisen pr. modul er mellem 8.000-14.000 kr. og er inklusive forplejning. På modulerne målrettet nye ledere er prisen mellem 9.000-19.000 kr. pr. modul og er inkl. personlig sparring, forplejning, overnatning på internater samt materialer. Priserne er ekskl. litteratur, som ofte udgør maks. 500 kr. pr. modul. 

Kontakt

coha2019480x480.jpg

Administrativ kontakt

mreh480x480.jpg

Faglig kontakt

agra480x480.jpg

Studievejleder