Som vejleder møder du alle mennesker. Nogle har særlige måder at lære, arbejde og udvikle sig på og vil have brug for særligt tilrettelagte forløb eller støtteordninger.
Det kræver, at du både kan identificere særlige behov, forstå menneskers baggrund og handle med faglig sikkerhed og etisk bevidsthed. Forløbet her giver dig den nødvendige indsigt og redskaber til at møde mennesker med forskellige forudsætninger og behov.
Forløbet skaber desuden rum for faglig sparring med andre, der også arbejder med særlige vejledningsindsatser. Mange oplever, at de står alene med de svære vejledningssituationer i praksis. Her får du både viden og mulighed for at udvikle din vejledningspraksis i fællesskab med andre.
Du vil opnå færdigheder og kompetencer til at:
- Identificere, beskrive og vurdere særlige vejledningsbehov hos unge og voksne
- Anvende psykologiske, sociologiske og vejledningsteoretiske perspektiver i dit arbejde
- Vælge og begrunde relevante metoder i forhold til den konkrete vejledningssituation
- Undersøge og udvikle din egen vejledningspraksis i arbejdet med mennesker med særlige behov
- Håndtere vanskelige og komplekse vejledningssituationer
- Dokumentere og kvalitetsvurdere vejledningsindsatser og formidle dem professionelt
- Indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde
Når du har gennemført forløbet, kan du identificere behov hos og yde kvalificeret vejledning for mennesker, der har brug for særlig støtte.
Gevinsten for din arbejdsplads
Forløbet klæder dig på til at forstå og håndtere kompleksiteten i arbejdet med mennesker med særlige vejledningsbehov. Det bidrager til et mere inkluderende og fagligt reflekteret vejledningsmiljø. Med forløbet kan du være med til videreudvikle eksisterende vejledningsmetoder, så din arbejdsplads i endnu højere grad understøtter mennesker med særlige behov. Det styrker samarbejde på tværs og kvaliteten i vejledningsindsatserne.