Campus Horsens har sin helt egen internationale puls. Her er der fokus på at uddanne studerende, der kan arbejde på tværs af fagligheder, sprog og kulturer.
De studerende lærer at udnytte hinandens forskelligheder i en forståelse af, at de skal nå et fælles mål. Det er en vigtig læring at tage med sig, når de skal videre ud på et globalt arbejdsmarked.
Der er samtidig masser af sociale aktiviteter på Campus Horsens, og der er liv på campus døgnet rundt.
De Studerendes Råd på VIA i Horsens arbejder for at forbedre de studerendes studieliv - både i forhold til uddannelsernes indhold og på sociale områder, når der skal hygges og skabes venskaber.
21 uddannelser samlet under samme tag
På campus Horsens mødes 2.900 studerende fra 21 af VIAs uddannelser på de 27.000 kvadratmeters nye campus, der ligger et stenkast fra Horsens banegård.
På campus Horsens udbyder vi en bred portefølje af uddannelser - overvejer du at uddanne dig til sygeplejerske, ingeniør, pædagog, bygningskonstruktør, markedsføringsøkonom eller en af de mange andre uddannelser, så dyk ned i de mange muligheder på Campus Horsens her på siden.
Bibliotek
Vi er studiebibliotek for studerende og ansatte i VIA. Biblioteket dækker følgende emner: Bygge- og anlægsteknik, arkitektur, IT, ledelse, psykologi, sygepleje, maskinteknik, marketing, miljø, pædagogik og økonomi. Biblioteket er et moderne studiemiljø med loungeområde, fordybelses- og studiepladser. Med studiekort kan du bruge biblioteket 24/7.
Biblioteket på Campus Horsens er offentligt. Det er muligt som privatperson i bibliotekets bemandede åbningstid at låne materiale fra biblioteket og at bruge bibliotekets online-ressourcer.
Kontakt os, hvis du har brug for vejledning i biblioteket eller online. – Vi vil altid gerne hjælpe dig!
Pop-up shops ved semesterstart
Til semesterstart oprettes der pop-up shop på campus, hvor du har mulighed for at købe bøger og andet, som du skal bruge på studiet.
Innovationsugen
Innovationsugen er en opdagelsesrejse på tværs af uddannelser og faggrænser.
De studerende kommer i løbet af innovationsugen på en rejse, hvor de skal udforske nye sider af sig selv og deres medstuderende.
I projektet deltager studerende fra forskellige uddannelsesretninger. Det konkrete mål med innovationsugen er at give de studerende erfaring i at anvende systematiske metoder til innovationsprocesser.
Kantine
Kantinen laver mad fra bunden og tilbyder studievenlige priser til alle. Her finder du sunde fortolkninger af retter, der tager udgangspunkt i Danmarks officielle kostråd.
Ud over de daglige serveringer af både kolde og varme retter, masser af frugt og grønt og hurtige sunde snacks, er kantinen også klar med takeaway-retter, som kan lunes til aften i den travle hverdag.
Lej lokaler på Campus Horsens
Hos VIA University College kan virksomheder, foreninger og kommuner leje lokaler med eller uden forplejning.
Læs mere om mulighederne her.