Kvote 1
I kvote 1 bedømmer vi din ansøgning alene på baggrund af karaktergennemsnittet på din adgangsgivende eksamen.
Læs om optagelseskrav, hvis du søger gennem kvote 1
Kvote 2
I kvote 2 bedømmer vi din ansøgning på baggrund af dine samlede kvalifikationer inklusiv eksamen.
Læs om optagelseskrav, hvis du søger gennem kvote 2
Opfylder du ikke adgangskravene?
Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du søge om individuel konkret vurdering (IKV) i kvote 2. Læs mere
Kvotefordeling
Ergoterapeutuddannelsen optager 50 procent studerende fra kvote 1 og 50 procent fra kvote 2.
Ansøgningsfrister
- Kvote 1: 5. juli kl. 12.00.
- Kvote 2: 15. marts kl. 12.00.
Ansøgning til uddannelsen på optagelse.dk
Når du vil søge ind på VIA Ergoterapeutuddannelsen på optagelse.dk, skal du vælge uddannelsen:
Professionsbachelor, ergoterapeut
KOT-nummer:
- 42100 (Holstebro)
- 42120 (Aarhus)
Studiestart
VIA Ergoterapeutuddannelsen har studiestart i september og februar. Da der altid er flest ansøgere med ønske om studiestart i september, bliver vi nødt til at lave en fordeling, så halvdelen starter til september og den anden halvdel til februar. Fordelingen sker efter lodtrækning.
OBS: Vi forbeholder os ret til ikke at oprette hold i tilfælde af for få ansøgere.
Opholdstilladelse – ansøgere uden dansk statsborgerskab
Er du ikke EU/EØS – borger skal du dokumentere din opholdsstatus, da dette er afgørende for, om du opfylder kriterierne for at være berettiget til en gratis uddannelse i Danmark.
Følgende skal uploades som dokumentation for din opholdstilladelse:
- For-og bagside af opholdskortet
- Det medfølgende opholdsbrev
- Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse (hvis opholdstilladelsen udløber inden studiestart)
Betaling for uddannelsen
Betinget optag er ikke muligt
De specifikke adgangskrav skal være opfyldt inden 5. juli, også hvis du søger i kvote 2. Hvis vi ikke modtager dokumentation herfor, inden d. 5. juli kl. 12.00, får du afslag om optagelse.
Klage – kun ved retlige spørgsmål
Du kan klage til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål vedrørende din afgørelse. Fristen for at indgive en klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
Det betyder, at du kan klage, hvis du mener, at afgørelsen strider imod gældende ret f.eks. forvaltningsloven, lov om ligestilling af kvinder og mænd og de almindelige forvaltningsretlige principper. Du kan ikke klage over faglige vurderinger og konkrete skøn.
Hvis du fortsat mener, at afgørelsen strider imod gældende ret, skal du sende din klage til VIA University College, studieplads@via.dk, senest 2 uger efter den dato, hvor du modtog afgørelsen. I det tilfælde hvor sagen ikke genoptages, sender VIA den samlede sag videre til Uddannelse og Forskning Styrelsen.
Klagevejledning — Uddannelses- og Forskningsministeriet
Regler for ansøgning og optagelse
Inden du søger ind på ergoterapeutuddannelsen, anbefaler vi, at du orienterer dig i reglerne for ansøgning og optagelse. Fejl i ansøgningen kan betyde, at du ikke kan blive optaget på uddannelsen.
Læs reglerne for ansøgning og optagelse.